Landskabsmaleriet er den proces,- Intuitivt, med maleriske midler at begribe en erfaret virkelighed i sin fremtræden for den menneskelige bevidsthed og fremstille den som billede. Eller hvis man betragter dette, at begribe- som- at fremstille som billede, hvilket jo på én eller anden måde vel kan betragtes som én måde at udtrykke dette "At begribe"- så ....at begribe.

I en billedkunstnerisk forstand er det jo netop dette landskabet som begreb forsøger til alle tider at ......udtrykke-

I denne forstand har den rødder tilbage til forhistorisk tid i hulemalerier til antikken, på ægypterne grave og romerske vægge hvor livet blev skildret i dets skønhed , mangfoldighed og storhed men også i det intime og det nærværende som feks i planter, blomster og brugsgenstande.

Livet vokser her ind i og fortsætter i døden og videregiver netop det som adskiller den menneskelige kultur fra dyrerigets : Åndens evige vandring, åndens skabende og bevarende natur.

Også i østen har mennesket rette blikket på sine omgivelser for i former, linier og farver, i et sammenfattede billede at gengive naturens ophøjede ro harmoni og skønhed.

I europæisk kunst fortsætter denne åre helt op til modernismen gennem middelalder, renæssancens, de franske og hollandske mestre og i særdeleshed  romantikken.

Med Cezanne ændres perspektivet radikalt; en afgørende forandring og en opsplitning i indre og ydre som allerede i impressionismens opløses stoffets i i lysets mindre partikler.

Èn vej gik gennem det figurative men i og med fotografiet realistiske repræsentation finder maleriet i en anden forstand frem til netop dets evne til at give udtryk for føleleser tanker og ideer ved linier og farver; Picasso, Matisse, Blaue Reiter mfl.

En anden vej gik ind i selve stoffets natur og elementærer geometriske former og lader dem præsenterer et indre rum,  et metafysiske landskab. Den russiske konstruktivisme som i feks kunstskolen Bauhaus når helt frem til formgivning i arkitektur , design, teater.

Videnskabeligt set begynder den egentlige kortlægning af atomets opbygning og relativitetsteorien ændrer afgørende på begrebet tid og sted.Den Newtonske mekanik findes utilstrækkelig for det nye verdenbillede.

I det religiøse stivnede profeternes lærer i dogmer korruption inkvisition mord og krige. Men der fandtes andre veje.

Gennem orienten og den europæiske historier holdt esoteriske videnskabelige selskaber og filosoffer deres ideer omkring sjælens forædling i live trods forfølgelser og drab. Heri lå stadig en helhed mellem natur og menneske,I menneskets arbejde med sig stoffet og sig selv lå en forbindelse med kosmos og Gud og en vej til erkendelse og indsigt for den tålmodige.

Mange kunstnere har gennem tiden ( Yves Klein,Anselm Kiefer ,.. ) op til samtidskunsten af idag erkendt og tilkendegivet at deres arbejdsproces kunne karakteriseres som en alkymistsik proces. 

I 1955 udkom en bog af psykiateren  C G Jung og Kvantefysikeren Wolfgang Pauli omkring begrebet synchronicitet. Heri udvikles ideerne om arketyperne i det menneskelige ubevidste og gennem dette samarbejde og Wolfgang Paulis personlige udvikling gøres nogle af fysikkens mest banebrydende opdagelser ( Eksklusionsprincippet, neutrinoen)

Det er med denne baggrund mit eget arbejde har fundet sin udformning og vej.I Det minimalistiske formsprog kunne jeg fremstille stoffet i geometriske former, bevægelser, amorfe og organiske, simple og elementærer former der tillod et indhold af dybere forankring i det personlige og samtidigt noget universelt. Matematikken og logikken kunne på overraskende måde få en funktion i processen.

Men netop ved dette arbejde kunne jeg påny vende mig mod omgivelserne i det nære og det fjerne